Københavns Politi beder borgerne om hjælp i efterforskning af sag om grov vold
Københavns Politi offentliggør nu billeder og signalementer af seks mistænkte i en voldssag fra metrostation.
I forbindelse med efterforskningen af en sag om et groft overfald, beder Københavns Politi nu borgerne om hjælp til at identificere seks mistænkte.
Volden foregik den 14. oktober 2025 omkring klokken 20.55 på Rådhuspladsens metrostation i København, hvor en 30-årig mand blev overfaldet af ikke under ni personer.
Den 30-årig blev tildelt flere slag med en flaske, slag, spark og tramp med behandlingskrævende skader til følge. Forud for hændelsen havde han en konfrontation med to mænd, som allerede er sigtet i sagen.
De seks øvrige mistænkte havde ingen relation til den 30-årige og opsøgte konfrontationen, da de så denne på Rådhuspladsen. De fulgte således med den 30-årige samt de to nu sigtede mænd ned på Rådhuspladsens metrostation, og da konfrontationen endte i et overfald deltog de seks i overfaldet.
I håb om at kunne få identificeret de seks mistænkte, offentliggør Københavns Politi nu billeder og signalementer af dem:
Find signalement og billeder af de eftersøgte på politiets hjemmeside.
Borgere der har oplysninger i sagen, bedes kontakte Københavns Politi på telefon 114 eller via e-mail kbh@politi.dk
