18. februar 2025

|

Pressemeddelelse

Karrieredag kommer til København – her møder virksomheder og elever hinanden inden for mekanikerområdet

25. februar inviterer Dansk Industri og Dansk Metal til Karrieredag for elever og virksomheder inden for mekanikerområdet. Tidligere lignende arrangementer har vist sig at være en effektiv platform for at matche kommende lærlinge med deres oplæringsvirksomheder. I løbet af foråret afvikles yderligere to karrieredage.

Karrieredag kommer til København – her møder virksomheder og elever hinanden inden for mekanikerområdet
Af: Industriens Uddannelser | Foto: Industriens Uddannelser

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
23 virksomheder og 400 elever har meldt deres ankomst til Tivoli Hotel og Congress Center i København, når dørene åbner til årets første Karrieredag på metalindustriens område d. 25. februar kl. 9. Denne gang er det mekanikeruddannelsen, det gælder, og ideen er at køre grundforløbselever fra erhvervsskoler på Sjælland i bus til konferencestedet. Her møder de virksomheder, der søger mekanikerlærlinge, og håbet er, at de personlige møder vil danne grobund for et samarbejde om en læreplads. Karrieredagene bliver bakket op af Dansk Metal og DI.
Arrangementer som disse er vigtige, fordi de bl.a. er med til at synliggøre de virksomheder, som løfter et uddannelsesansvar, og samtidig få en uformel snak med mulige kommende lærlinge, siger Signe Tychsen Philip, vicedirektør i DI.
Og det er altså den uformelle snak og mødet virksomhed og elev i mellem, der gerne skulle munde ud i konkrete uddannelsesaftaler.
Karrieredag er skabt for at tilbyde nogle nye rammer for, at lærlinge og virksomheder kan finde hinanden på tværs af skoler og landsdele. Og det er et afgørende tiltag på mekanikerområdet, hvor mange lærlinge har brug for at finde en læreplads, siger Peter Faber, forbundssekretær i Dansk Metal.

Galleri

Event Information