Til ROCKWOOL Fondens konference ”Generation mistrivsel?” samler vi forskere, praktikere og beslutningstagere til en dag med den nyeste viden om, hvad der former børn og unges mentale sundhed og trivsel i 2026.
Dagen er delt op i tre dele, hvor vi dykker ned i unges trivsel i henholdsvis familielivet, i skolen og i fællesskaber - både de fysiske- og online.
Hør blandt andet om:
- hvordan unges livstilfredshed hænger tæt sammen med deres trivsel i familien
- unge, der forgæves forsøger at bruge mindre tid på sociale medier
- om hvilke barndomsbelastninger, der trækker dybe spor langt ind i voksenlivet
Der er ganske få pladser tilbage. Hvis du er journalist og gerne vil deltage, så send venligst en mail til kommunikationschef David Elmer på dbe@rockwoolfonden.dk, og husk at skrive hvilket medie du kommer fra.
Tid og sted:
18. november 2026 kl. 8.30-14.00 i Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, København K.
Program for dagen:
Kl. 9.00 - Unges trivsel i familien
Vi skal tale mere om trivsel i familien
Når vi taler om mistrivsel, handler det ofte om skolen. Men med svar fra næsten 7.000 teenagere har ROCKWOOL Fonden kortlagt, hvor godt de unge får tre grundlæggende psykologiske behov dækket på tværs af forskellige livsdomæner – i skolen, i familien, i fritiden og de unges fællesskaber. Resultaterne viser, at unge, som får deres behov for tilknytning, autonomi og kompetence dækket i familien, også har generel god trivsel. Modsat scorer de unge, som rapporterer, at de kun i meget lav grad får deres behov dækket i deres familie, lavt på generel livstilfredshed.
Signe Hald Andersen, forskningschef, Intervention, ROCKWOOL Fonden
En svær barndom kan trække spor langt ind i voksenlivet
Mange børn, der vokser op med alvorlige belastninger i barndommen eller egentlige traumer i familien, får i voksenlivet et stort forbrug af sociale ydelser, de bliver oftere dømt for kriminalitet og er hyppige gæster i sundhedssystemet. Men nogle barndomsbelastninger vejer meget tungere end andre. Det viser forskning, der har fulgt en halv million danskeres livsbane frem til 40-årsalderen.
Signe Kær Bennetsen, ph.d.-studerende, Center for Kompleksitet og Sundhed, Københavns Universitet
Opdragelse påvirker børns muligheder i fremtiden
Debatten om den "rigtige" opdragelse har fyldt længe, og forskningen peger blandt andet på, at både opdragelse og dygtige lærere kan have stor betydning for børns karakteregenskaber som selvkontrol, vedholdenhed og samarbejdsevne. Også senere i livet kan forskningen spore opdragelse i både børnenes jobmuligheder og størrelsen på deres lønseddel.
Miriam Gensowski, seniorforsker, chef for forskning i uddannelse og familie, ROCKWOOL Fonden
Pause med kaffe
Kl. 11.00 - Unges trivsel i skolen og uddannelsen - diagnoser og skolefravær
Mistrivsel i skolen tager altid overskrifter
De fleste unge har det godt i skolen eller på deres ungdomsuddannelse, men andelen, der mistrives, er stigende. En stor undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden giver ny viden om sammenhængen mellem generel god trivsel og god trivsel i skolen: om betydningen af at magte sine skoleopgaver, at have medbestemmelse og at føle, at man hører til. En tredjedel af de unge i undersøgelsen gav svar, der indikerer, at de ikke får nogle af disse behov opfyldt i skolen eller på ungdomsuddannelsen.
Peter Rohde Skov, forsker, ROCKWOOL Fonden
Flere med diagnoser og flere i specialtilbud
En stigende andel af børn og unge får i dag en psykiatrisk diagnose – især diagnosticeres flere med udviklingsforstyrrelser som ADHD/ADD og autisme. Samtidig stiger antallet af elever, der undervises i specialtilbud i skolen. Men i hvilken grad er der overlap mellem de to trends, hvilke aldersgrupper og hvilke børn og unge er der tale om, og ses der lignende ændringer blandt andre grupper i samfundet?
Rasmus Landersø, forskningschef, Velfærd, ROCKWOOL Fonden
Hvad ved vi om den markante stigning i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste til forældre?
Udgifter til det specialiserede socialområde stiger. Det presser kommunernes økonomi og fører til besparelser på almenområdet. Særligt er udgifter til tabt arbejdsfortjeneste til forældre steget markant, hvilket knyttes sammen med stigende mistrivsel og skolevægring. Men vi savner viden om, hvilke familier der er på tabt arbejdsfortjeneste. ROCKWOOL Fonden har kortlagt brugen og stigningen i omfanget af tabt arbejdsfortjeneste.
Mille Bjørk, analysechef, ROCKWOOL Fonden
Samtaler om mod og venskaber – og om, at det er okay, når det nogle dage er rigtig hårdt
På en folkeskole med 700 teenagere fra 7. til 9. klasse kan bekymringer for ikke at kunne følge med eller ikke passe ind i fællesskabet stå i vejen for at lære noget. Derfor arbejder lærere og ledelse på Højdevangens Skole blandt andet med voksenstyrede aktiviteter og faste rammer både i undervisningen og i frikvartererne. Med æstetik og med samtaler om relationer, mod og venskaber. Men målet er ikke en skoledag helt uden modgang.
Tobias Malmgren, skoleleder, Højdevangens Skole i Københavns Kommune
Pause med frokost
Kl. 12.45 - Unges trivsel i fysiske og online-fællesskaber
Sociale medier - trivsel i fællesskaber og blandt venner
Der er plads til forbedring af trivslen i de unges fællesskaber, viser ROCKWOOL Fondens undersøgelse blandt næsten 7.000 unge. Halvdelen af de 15-19-årige får i høj grad opfyldt grundlæggende psykologiske behov, når de er sammen med deres venner, mens det kun er tilfældet for ca. hver tredje af de unge, der deltager i fritidsaktiviteter som fx sport. Samtidig sluger sociale medier for mange unge mere tid, end de har lyst til. Hver femte unge fortæller i en helt ny undersøgelse, at de ofte eller meget ofte har forsøgt at bruge mindre tid på sociale medier uden at lykkes – og blandt de unge kvinder er det hver fjerde.
Nadja Eifler, ph.d.-studerende, ROCKWOOL Fonden
Vi ved ikke nok om skærmtid og trivsel
Børn og unge mistrives, fordi de bruger mere tid bag skærmen. Sådan har det længe lydt i debatten om børn og unges skærmforbrug. Men flere forskningsprojekter, der ser på kvaliteten af forskningen på området, peger på en mere forsigtig sammenhæng mellem skærme og mistrivsel, og at specifikke grupper kan være mere udsatte end andre.
Anne Mette Thorhauge, lektor, Københavns Universitets Institut for Kommunikation
Chatten som fortrolig
Den digitale udvikling har ændret, hvordan unge søger information og rådgivning. Lettilgængelige AI-chatbots tilbyder hurtige, personligt tilpassede og anonyme svar døgnet rundt. Samtidig oplever en stigende andel unge mistrivsel, og de offentlige tilbud er under pres. Et kvalitativt studie fra VIVE viser, at unge bruger ChatGPT til social og følelsesmæssig støtte, fx i forbindelse med ensomhed, præstationspres og alvorlig mistrivsel. Dialogerne giver ofte ro og afklaring, men de unges relation til chatbotten er samtidig præget af ambivalens, og de deler sjældent deres brug med andre.
Malene Lue Kessing, seniorforsker, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)
Trivsel – "it takes a village ..."
Det er i fællesskaberne – både de store og de små – at en vigtig del af løsningen på dårligere trivsel skal findes. Det viser en forskningsbaseret indsats med fokus på alt det, der fremmer trivsel og styrker mennesker. Med mere end 100 partnere på tværs af danske kommuner, institutioner og civilsamfund giver "ABC for mental sundhed" eksempler på, hvordan man konkret kan arbejde med at skabe meningsfulde fællesskaber for unge.
Vibeke Koushede, dekan for Københavns Universitet, Samfundsvidenskab, medlem af Trivselskommissionen
