28. maj 2026

|

Pressemeddelelse

Hurtigtvoksende dansk kæde åbner nyt løbemekka i Carlsberg Byen: “Forvent tårnhøj faglighed og masser af løbeevents og fællesskab”

På fredag slår løbekæden Kaiser Sport & Ortopædi dørene op for et helt særligt løbehus i Carlsberg Byen

Hurtigtvoksende dansk kæde åbner nyt løbemekka i Carlsberg Byen: “Forvent tårnhøj faglighed og masser af løbeevents og fællesskab”
Af: Kaiser Sport & Ortopædi | Foto: Kaiser Sport & Ortopædi

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Den hurtigtvoksende danske løbekæde Kaiser Sport & Ortopædi - forkortet KSO - åbner på fredag d. 29. maj en spritny løbebutik på J.C. Jacobsens Gade 16 lige midt i Carlsberg Byen.

KSOhuset kommer til at rumme et traditionelt butiksmiljø fyldt med løbegear og -sko og faste konsultationspladser, hvor man kan komme ind og få personlig rådgivning om løb af husets løbeeksperter. Der åbner også en ortopædisk klinik i lokalerne med værksted til produktion af håndlavede løbeindlæg og fastansatte fysioterapeuter, som kan hjælpe med endnu mere detaljeret løbefaglig rådgivning.

Og så bliver J.C. Jacobsens Gade 16 et fast mødested for ugentlige social runs ud i de mange grønne områder rundt om det nye løbehus.

Vi har fundet nogle fede lokaler, hvor vi får plads til at folde vores løbeunivers rigtig godt ud. Samtidig kommer vi tæt på flere stærke løbemiljøer og kan tilbyde noget nyt til de mange løbere i området. Både i form af vores gratis rådgivning målrettet hver enkelte gæst og masser af fællesskabende aktiviteter omkring det at løbe, fortæller CEO og ejerleder i KSO, Jan Steinicke.

Løb er så dejligt dynamisk, at det både er nemt og energigivende at dyrke selv og i fællesskab med andre. Og hvis man har lyst til at løbe en tur med andre en gang imellem, så kommer vores løbeeksperter blandt andet til at arrangere ugentlige social runs fra huset, som man gratis kan deltage i og få tips og tricks til sit løb, lyder det.

KSOhuset bygger på succesfuldt koncept

Åbningen af det nye KSOhus på fredag er samtidig den sjette butiksåbning for KSO det sidste halvandet år, så kæden nu rummer 14 specialiserede løbehuse. De mange nyåbninger er udelukkende skabt via organisk vækst i efterspørgslen på kædens ydelser, som de besøgende i KSOhuset i Carlsberg Byen fremadrettet også kan benytte sig af.

Når du træder ind af døren hos os, tager vi i første omgang en kop kaffe og en god snak med dig om dine ønsker og behov. Herefter kan du få en gratis gennemgang af din krop med blandt andet en biomekanisk screening og en 3D-scanning af dine fødder. Baseret på det anbefaler vi så de løbesko, der passer bedst til din krop, forklarer butikschefen i den nye butik, Christoffer Larsen, der har mere end fem års erfaring med løbefaglig rådgivning.

Vi kan vi også pege på andre tiltag som træningsøvelser eller fodindlæg, hvis gennemgangen viser, at det kan hjælpe dig med at undgå skader og blive mere aktiv. Ligesom vi kan finde et par funktionelle hverdagssko eller vandresko til dig, som kan supplere dine løbesko i hverdagens gøremål, forklarer han.

Åbningen af KSOhuset bliver fejret hele den kommende weekend med et væld af aktiviteter som social runs både fredag, lørdag og søndag, børneaktiviteter og blandt andet også et Morning Rave hos naboerne Reservoir i Carlsberg Byen lørdag morgen med lemonade og BMO.

Butikken holder åbent kl. 09.15-18.00 alle hverdage, kl. 09.00-16.00 om lørdagen og kl. 10.00-14.00 om søndagen.

Event Information