For dyrt - og mangel på boliger
Og det er egentlig ikke, fordi de unge ikke vil bo i hovedstaden. En undersøgelse fra Københavns Kommune i 2025 viser nemlig, at halvdelen af de 18-29-årige på Sjælland, uden for København og Frederiksberg, gerne vil flytte til København. Men mange peger på det samme problem: Det er simpelthen for dyrt at finde en bolig.Det kræver efterhånden en meget høj løn at bo i København, og det bekymrer mig virkelig, når de unge ikke har råd til at flytte til byen længere. Vi skal have bygget nye og flere boliger. Ellers ender København som en rigmandsghetto. Det gælder alle boligtyper, og så skal vi altså også have bygget flere midlertidige studieboliger, så flere unge igen kan flytte til byen, siger overborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Fakta
- Befolkningsudviklingen bruges som grundlag for planlægning af boliger, skoler, daginstitutioner og byudvikling.
- I 2025 voksede hovedstaden med 4.550. Det var især antallet af 30-64-årige, der steg, mens antallet af unge under 30 år faldt relativt meget pga. lav tilflytning.
- Fremadrettet forventes især antallet af 65+årige at stige pga. en generel aldring i befolkningen, mens der fortsat forventes fald i ungebefolkningen pga. lav tilflytning. Derudover forventes antallet af børn at stige de kommende år pga. stigende fertilitet.
- Udviklingen i de høje boligpriser betyder blandt andet, at andelen af unge tilflyttere fra andre kommuner mellem 18-29 år, der flytter ind i en ejer- eller andelsbolig, er faldet med omkring 25 procent det seneste årti.
- Siden 2010 er priserne på ejerlejligheder i København næsten tredoblet.
- Yderligere fakta om udviklingen i boligsituationen i København kan findes i de årlige boligredegørelser, og befolkningsprognosen på distrikter vil være tilgængelig på Københavns Kommunes Statistikbank fra uge 12.
