29. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Gys og gru på kastrupvej lørdag: Gratis halloween-kunstudstilling for børn og voksne

I kunst- og kreafællesskabet ZIR viser de uhyggelig kunst frem i anledningen af halloween. Udstillingen er gratis og børn i alle aldre er meget velkomne.

Gys og gru på kastrupvej lørdag: Gratis halloween-kunstudstilling for børn og voksne
Af: ZIR Amager | Foto: ZIR Amager

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Hvad sker der, når mørket bryder frem? Hvem er vi bag vores glade og høflige masker? Og hvilke væsener ligger og truer bag os?

Det er blot nogle af temaerne bag de kunstværker, som du kan opleve i ZIR´s galleri halloween-aften mellem klokken 16.00 og 19.00. Galleriet er fyldt med forskellig kunst fra 17 kunstnere, som hver især arbejder med mørket som kunstnerisk tema.

Kunsten bliver akkompagneret af farvet lys, røg fra røgmaskine og uhyggeligt musik, som er med til at skabe den helt rette stemning.

Udstillingen åbnede forrige lørdag med fuldt hus og kan ses eller genses denne uge tirsdag til fredag. På lørdag er det sidste dag for udstillingen - i hvert fald i denne omgang. holdet bag ZIR håber nemlig, at horror-udstillingen kan blive en god, uhyggelig tradition.

Zir er Amagers nye kreative fællesskab og afholder mindre kulturelle events og workshops.

Se mere på instagram: zir_amager eller på www.zir-amager.com

Udstillingen er blevet til med støtte fra Amagerøst Lokaludvalg.

Nøgleord
FritidKulturOplevelser
Event Information