Det nye streetfoodmarked samler mad, barer og byliv på et cirka 4.500 kvadratmeter stort område langs vandet. Ambitionen er at skabe et levende mødested inspireret af streetfoodmarkeder i blandt andet København, London, Barcelona og Lissabon.
Vassen Market er skabt som et nyt mødested ved vandet, hvor Gøteborgs gamle industrimiljø bliver åbnet op med madboder, barer, musik og aktiviteter tæt på kajen. Tanken er, at gæsterne ikke kun skal komme for at spise, men også for at mødes, blive hængende og tage del i livet på Lindholmen gennem hele dagen siger Magnus Albrektson, en af initiativtagerne og delejerne i Vassen Market
Tidligere værftsområde bliver ny maddestination
Vassen Market ligger på Lindholmen, der i de senere år har udviklet sig fra industri- og værftsområde til en af Gøteborgs mest markante bydele, kun 5 minutters havnebus fra centrum. Her ligger blandt andet Karlatornet, Nordens højeste bygning, hvor en ny restaurant og udsigtsplatform med panoramaudsigt over byen åbner i 220 meters højde i løbet af sommeren.
Markedet bygger videre på erfaringerne fra Lindholmen Street Food Market, som ligger i et stort værftslokale lige i nærheden. Vassen Market ligger centralt og er let at komme til, både med en ny sporvognslinje, bus og gratis havnebus fra byens centrum.
Streetfoodmarkedet åbner med ni madboder med forskellige køkkener, fem barer og en stor ølhal. Derudover rummer området isbod, butikker og skiftende pop-ups samt tatoveringsstudie, skateområde og en scene med livemusik og events.
Der er gratis adgang til området for alle.
Fakta om Vassen Market
- Åbner: Sidste weekend i maj 2026
- Beliggenhed: Lindholmen, ved Götaverken – over for færgeterminalen Stenpiren
- Størrelse: 4.500 m²
- Ni madboder, fem barer, ølhal, butikker og aktiviteter
- Inspirationen er hentet fra internationale streetfoodmarkeder, herunder i København
- Transport: Sporvogn (linje 10 og 12), bus (21 og X1) eller havnebus
Læs mere om Vassen Market her.
Sensommeren byder på flere madoplevelser i Göteborg
Åbningen af Vassen Market føjer sig til en række madoplevelser i Göteborg, som giver danske madinteresserede endnu en grund til at besøge byen i sommer- og sensommersæsonen.
Streetfoodfestival på Göteborgskalaset
(27.–30. august)
Under byens store kulturfestival samles streetfoodaktører fra både Sverige og resten af verden i byens centrum. Her serveres alt fra klassiske favoritter til nye og spændende smagsoplevelser.
Læs mere her.
Food Fest Gothenburg
(11.–20. september)
En madfestival, der finder sted i hele byen, hvor restauranter og aktører samarbejder om events med fokus på gastronomi, bæredygtighed og fællesskab.Læs mere her.
Fisk- og skaldyrsfestival i Feskekörka
(18.–19. september)
Den ikoniske fiskehal Feskekörka danner rammen om en festival med fokus på fisk, skaldyr og drikkevarer. Her kan besøgende møde udstillere, smage på retter fra havet. Også den flydende udeservering bliver en del af festivalområdet.
Læs mere her.
Om Gøteborg
Gøteborg blev grundlagt i 1621 og er Sveriges næststørste by. Byen ligger ud til den svenske vestkyst – kun få timer fra Danmark. Gøteborg byder på små specialbutikker, gallerier, restauranter, caféer og hyggelige konditorier og er omgivet af en smuk skærgårdsnatur. Byen er Volvos hjemby og er blandt andet kendt for Liseberg – Nordens største forlystelsespark – samt et rigt kulturliv. Byen er ofte vært for større arrangementer som koncerter, store sportsbegivenheder og festivaler.
Se mere: https://www.goteborg.com.
