Flere børn trives: Stor undersøgelse kortlægger københavnske børns trivsel, sundhed og fritidsliv

Trivslen stiger, flere har tit nogen at lege med i frikvartererne, flere dyrker idræt i forening ligesom færre har prøvet nikotinprodukter og alkohol i 9. klasse. Det er bare nogle af de positive udviklinger, man kan se i Børnesundhedsprofilen, som er en stor kortlægning af børnenes sundhed, trivsel og fritidsliv i de københavnske skoler. Undersøgelsen er et samarbejde mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Flere end 10.000 elever har i 2025 deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Her kigger man blandt andet på mental sundhed, præstationskultur, digital adfærd, aktivt fritidsliv og alkohol- og nikotinforbrug.

Københavnske børn trives

Igen i år viser undersøgelsen, at københavnske børn generelt trives godt. Og mens resultaterne for 3. klasse overvejende er stabile, ses en pæn fremgang for børnenes trivsel i 6. og 9. klasse på flere områder sammenlignet med 2023. Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C) udtaler om de nye tal:

København skal være Danmarks bedste sted at vokse op. Det er min klare ambition som børneborgmester. Derfor er jeg utrolig glad for at se, at trivslen over en bred kam går den rigtige vej i København. Ikke nok med det så ser vi også, at flere dyrker sport i en klub eller en forening. Det er meget positivt, fordi vi ved, at det at være aktiv og at være en del af et fællesskab betyder utrolig meget for trivslen, fortæller Jakob Næsager, Konservative.

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (F) udtaler:

Det har været et stort ønske for mig at få startet en tilbagevendende undersøgelse af børns trivsel, sundhed og fritidsliv, hvor vi systematisk får målt sundhedstilstanden for københavnske børn. Jeg er stolt af det arbejde, vi satte i gang i 2021, og jeg hæfter mig ved, at der er fremgang i børnenes trivsel i forhold den forrige Børnesundhedsprofil. Børnene har bedre søvn, færre bruger nikotinprodukter, og deres brug af skærme går også i positiv retning. Det er nogle af de problematikker, vi løbende arbejder med i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, og det viser Børnesundhedsprofilens styrke: At data kan hjælpe os til at sætte ind rigtige steder, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, SF.

Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B) siger:

Foreningslivet er fortsat den største arena for børn og unges fritidsliv. Det gælder både i idrætsforeningerne og i det øvrige kultur- og fritidsliv. Fritidsfællesskaberne styrker både børnenes fysiske og mentale sundhed og bidrager markant til deres trivsel og udvikling. Kommunens investeringer i gode rammer for leg, kultur, idræt og fritidsaktiviteter ser ud til at gøre en reel forskel for børn og unge i hele byen. Og dét arbejde fortsætter, så alle københavnske børn får de bedste muligheder for at trives godt, fortæller kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard, Radikale Venstre.

Forbedringerne kommer samtidig med store investeringer i trivsel

I 2024 besluttede Københavns Kommune en samlet trivselsstrategi, der skal sikre, at alle børn og unge i byen trives, lærer og udvikler sig. Samtidig har politikerne i de seneste budgetter investeret mange millioner i indsatser, der skal være med til at forbedre trivslen i skolen. Der er blandt andet sat penge af til flere voksne, så der fremadrettet vil være to voksne i indskolingen, og to fagprofessionelle i dansk og matematik i 8. og 9. klasse. En anden ting, man kan læse i de nationale trivselsmålinger, er, at toiletforhold er vigtige for børn og unges trivsel. Her har politikerne afsat mere end hundrede millioner kroner de seneste år til renoveringer og udvidelse af toiletkapaciteten. I det seneste budget for 2026 er der afsat 80 millioner.

Fortsat behov for at sætte ind på en række områder

På trods af, at undersøgelsen overvejende viser en positiv udvikling, er der fortsat nogle områder, som kan styrkes. Undersøgelsen viser for eksempel, at der stadig er en gruppe elever, der ikke har det godt i skolen, fritiden eller hjemme, og at mange i 9. klasse, særligt blandt pigerne, oplever et præstationspres. Samtidig er der fortsat mange børn, der bruger skærm inden sengetid og ikke får den mængde søvn Sundhedsstyrelsen anbefaler. Læs hele undersøgelsen her.