Lørdag den 7. november indtog Emma Sehested Høeg Royal Arena foran 16.000 publikummer med et overflødighedshorn af en koncertoplevelse, der begejstrede både publikum og anmeldere. En koncert, der på mange måder markerede et foreløbigt højdepunkt i hendes kunstneriske virke.
Siden koncerten har reaktionerne været overvældende. Fra publikum, anmeldere og alle dem, der var med til at skabe aftenen. En oplevelse, der har sat sig i både dem, der stod på scenen, hos dem, der sad i salen og som har vækket en gennemgående ”man skulle have været der”-følelse blandt dem, der ikke var med.
Og netop derfor opstod hurtigt en følelse af, at det ville være forkert kun at lade denne koncert eksistere én enkelt aften.
Siden da har Emma og holdet omkring hende arbejdet på at finde en måde at genskabe oplevelsen. Ikke som en traditionel ekstrakoncert, men som en mulighed for endnu en gang at samle publikum om det særlige univers, der udfoldede sig i Royal Arena.
Nu er det lykkedes. Lørdag den 6. marts 2027 vender Emma Sehested Høeg tilbage til Royal Arena for at genopføre koncerten.
Emma Sehested Høeg:
Jeg tror ikke, nogen af os helt havde forestillet os, hvad der ville ske den aften. Det var en oplevelse, som stadig sidder i kroppen. Der var noget helt særligt i rummet, og ret hurtigt fik vi følelsen af, at vi slet ikke var færdige med den. At det næsten ville være forkert, hvis det kun skulle ske én gang. Og … det er sgu lykkes … så ... hva sir I ? ER I KLAR TIL EN SIDSTE DANS ???
Anmelderne var ikke i tvivl ved første koncert, og kvitterede alle med seks stjerner:
Lørdag aften forvandlede hun Royal Arena til et hæmningsløst totalteater af Las Vegas-dimensioner og beviste, at hun er landets suverænt største entertainer. ★ ★ ★ ★ ★ ★ – Berlingske
Emma Sehested Høeg leverede en overlegen kraftpræstation i Royal Arena. ★ ★ ★ ★ ★ ★ – Soundvenue
Da de sidste toner havde lagt sig, stod man tilbage med en følelse af at have oplevet en koncert, der bliver svær, hvis ikke umulig, at overgå. ★ ★ ★ ★ ★ ★ – GAFFA
Med genopsætningen får publikum en sjælden mulighed for at opleve, eller genopleve, den koncert, der allerede har sat et markant aftryk på både Emma og hendes publikum. Koncerten forener sange fra hendes musikalske bagkatalog med helt nye tilføjelser og indslag fra tidligere How To Kill A Dog-produktioner samt den aktuelle Nørrebro Teater-forestilling Bambi er tilbage.
Forud for sin hidtil største koncert har Emma Sehested Høeg udgivet tre nye sange: ’Troede det var os’ med August Høyen, radiohittet ’Badebro’ og senest ’Margueritter i dit hår’. Derudover kunne hun i oktober offentliggøre, at hun i 2027 spiller Orange Scene på Roskilde Festival.
Lø. 6/3 2027 - København, Royal Arena
BILLETINFORMATION
Priser
- Ståplads
- Siddeplads PL1
- Siddeplads PL2
- Siddeplads PL3
- Ordregebyr
BILLETSALG
- Officielt billetsalg starter: Fredag 13. november kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk. Kørestolsbillet kan købes online via ticketmaster.dk
- Artist presale
- Live Nation Presale: Torsdag 12. november kl. 10.00 – kun for nyhedsbrevsmodtagere via livenation.dk
- Mastercard Presale: Onsdag 11. november kl. 10.00 til fredag 13. november kl. 09.00. Mastercard-kunder har adgang til udvalgte billetter også efter presale via priceless.com/music
- Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.
Begrænsninger
- Max. 8 billetter pr. køb
