19. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

DI samler minister, PET-chef og erhvervsliv om Danmarks sikkerhed

Hvordan sikrer vi, at Danmark kan holde hjulene og samfundet i gang, når en alvorlig krise pludselig rammer? Krigen i Europa, geopolitisk uro og hybride trusler stiller helt nye krav til samfundssikkerheden og beredskabet. Det betyder også, at virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle for Danmarks samlede modstandskraft. Derfor holder Dansk Industri for første gang DI's Årsdag for Virksomheds- og Samfundssikkerhed og samler en stor kreds af politikere, topledere fra det myndighederne og fra private virksomheder og eksperter.

DI samler minister, PET-chef og erhvervsliv om Danmarks sikkerhed
Af: DI - Dansk Industri | Foto: DI - Dansk Industri/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

På årsdagen drøfter deltagerne bl.a., hvordan erhvervslivet og myndighederne sammen kan bygge et totalberedskab op i Danmark og DI lancerer i den forbindelse nye, konkrete politiske forslag. Arrangementet giver samtidig et aktuelt indblik i de politiske prioriteringer, der forventes at præge virksomhedernes sikkerhedsarbejde i de kommende år

Centrale dagsordener på årsdagen:

  • Minister for Samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech Nielsen,

    udlægger sin vision for erhvervslivets rolle i totalberedskabet og diskuterer konkrete løsninger der skal gøre Danmark mere sikkert.

  • Chef for PET Rasmus Kieffer

    og

    direktør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Laila Reenberg

    tegner de højaktuelle trusselsbilleder op og giver deres bud på udviklingen.

  • CEO i Securitas Claus Fibiger

    præsenterer nyeste viden fra hele verden om. hvad det konkret er, der rammer virksomhederne.

  • Topcheferne

    Thomas Jul, KMD,

    Christian Poulsen, Københavns Lufthavne

    og

    Nikolaj Bramsen, Systematic

    diskuterer, hvordan de og virksomhederne i den kritiske infrastruktur navigerer i et skærpet trusselsbillede.

  • Matilde Kimer

    bidrager med erfaringer og skarpe spørgsmål, når hun leder slagets gang.

Tid og sted:

DI's Årsdag for Virksomheds- og Samfundssikkerhed 2026

  • Torsdag den 29. oktober 2026, 9:00-13:00

  • Dansk Industri, H.C. Andersens Boulevard 18, København V

  • Læs mere: Årsdag for virksomheds- og samfundssikkerhed

Akkreditering

Pressen er velkommen til at deltage. Journalister, redaktører og fotografer, der ikke allerede er tilmeldt, kan akkrediteres ved henvendelse til presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912 , e-mail boh@di.dk

Nøgleord
PolitikErhvervPoliti
Event Information