På dette tidspunkt af året begyndte man at kigge ind i den mørke tid. Nætterne og aftenerne blev længere, og man sagde, at sløret mellem os og underverdenen blev tyndere. Når man sad sammen om husets måske eneste tællelys og, mørket krøb tættere på, fulgte frygten med for, hvad der lurede derude. Det var bl.a. der, at de uhyggelige historier opstod. Både som underholdning, men også som en måde at bekæmpe frygten, siger Anja Jørgensen, der er museumsinspektør på Frilandsmuseet.
Stål, rølliker og spildt mælk
Til Halloween på Frilandsmuseet vil der være gang i værkstederne. Kig indenfor på gården fra Ostenfeld hvor I foruden beskyttelse mod de farlige væsner også kan dyppe og farve lys, og udenfor ved fattighuset hvor I kan lave græskarlanterner. Men I kan også snige jer omkring på gårdene, i skovbrynet og landsbyens kroge og lede efter tegn på huldre, trolde eller nøkker.Man var meget overtroisk i det gamle bondesamfund, og myterne om de over- og underjordiske væsner havde mange funktioner. Historierne kunne have en opdragende funktion - både huldren, ellepigerne og nøkken var f.eks. nogle, man skulle tage sig i akt for, da de kunne lede én i fordærv, gøre én skør eller lokke ud i moser til druknedød. Men livet var hårdt dengang, og historierne om de farlige væsner kunne også tilbyde én en forklaring på svære ting i livet, siger Anja Jørgensen.Der findes et utal af pudsige traditioner, der også kan spores i mange af husene på museet. Når et nyt barn kom til verden, var det f.eks. med at få det døbt, for livet som udøbt spædbarn var drønfarligt. Hvis man ikke ‘stålede’ det kunne barnet blive stjålet af bjergfolket og udskiftet med et af deres børn - hvis ens barn græd meget, forklarede man det f.eks. med, at det nok var en skifting. Man ‘stålede’ generelt sit hus for at holde troldtøjet væk ved at hænge stål over døren. Der var også tradition for at spilde mælk, når man malkede køerne i stalden, så vætterne, der boede under jorden, ikke gjorde køerne syge. Og gik man en tur i skoven, var det vigtigt at have et troldekors eller amuletter med, så man ikke blev trukket ind i skoven for aldrig at komme tilbage.
Bliv ven med trold og natur
Som noget helt nyt viser vi troldeteater til årets Halloween for troldene huserer noget så frygteligt på museet. Troldeteateret er bl.a. instrueret af skuespiller og instruktør Michael Slebsager, der i mange år har været en del af Frilandsmuseets skuespillerkorps.Trolden var, i nogle fortællinger, en sjov og enfoldig figur, men også en der kunne drille og narre dig, hvis du ikke var på vagt. I folketroen er trolden hverken rigtig ond eller rigtig god. Den er drilsk og ikke til at regne ud, og derfor gjaldt det også om, at holde sig på god fod med den. Trolde er ikke mennesker, men de er menneskelige og spejler sider af os selv - de vilde og uregerlige sider, som vi alle jo indeholder. På den måde er og var troldehistorierne også lidt historier om os selv, siger instruktør og skuespiller Michael Slebsager.Trolden har altid fyldt meget i den nordiske folketro - og vi kan da også i dag lære lidt af dem.
Trolden var også en form for besjæling af naturen. Der findes f.eks. flere myter om trolde eller andre underjordiske væsener, som boede under bakkerne og højene. Derfor skulle man være forsigtig, når man betrådte dem, og lade bakkerne være som de var ellers ville troldene komme efter dig. Mange af de troldehistorier, vi har i folketroen, var derfor måske en opfordring til at leve i større samhørighed med naturen. Nok er der ikke mange i dag, der tror, at trolden spiser dig, hvis du ikke sortere dit skrald, men konsekvenserne af ikke at passe på naturen er jo bestemt et tema der optager os her og nu, siger Michael Slebsager.Så måske er trolden ikke helt så slem endda. Men det kan du jo selv bedømme, når du kommer til Halloween på Frilandsmuseet. Hvor: Landsbyen på Frilandsmuseet Hvornår: 12. -20. oktober i skolernes efterårsferie.
