Det er naturligt at ønske sig en bolig tæt på både studie og byliv – men det er også her, konkurrencen og priserne er højest. Ved at kigge lidt bredere geografisk får man adgang til flere boliger, lavere lejepriser og større sandsynlighed for at finde en god bolig i god tid før studiestart. -Anders Hyldborg, der er direktør i BoligPortal.Hvor der er vilje, er der vej – og penge at spare BoligPortal har undersøgt huslejeniveauerne på lejligheder i fra 40-60 kvm, som typisk er de boligtyper, de studerende efterspørger. På tværs af landets fire største studiebyer er den månedlige besparelse ved at flytte 5-7 kilometer udenfor centrum mellem 1.200 kroner og 2.495 kroner. I København K ligger den gennemsnitlige husleje på lejligheder i størrelsesordenen 40-60 kvm på 11.000 kroner om måneden. Vender de kommende studerende i stedet blikket ud mod områder som Amager, Vanløse, Tårnby, Hvidovre og Emdrup, som alle ligger cirka fem kilometer udenfor Indre By, er den gennemsnitlige leje 8.505 kroner om måneden. Det giver en besparelse på 2.495 kroner, svarende til 20%.
Hvis de boligsøgende kigger bare tre-fire kilometer udenfor Indre By, er der også penge at spare. I områder som Nørrebro, Østerbro og også på Teglholmen ligger den gennemsnitlige leje på 9.300 kroner, hvilket er 1.700 kroner billigere end Indre By.BoligPortals data indikerer også, at mange forsøger at få budgettet til at hænge bedre sammen i boligsøgningen ved at søge delevenlige boliger. Hele 73% af de studerende leder efter en delevenlig lejlighed.
Det giver god mening, da der er penge at spare, hvis man er villig til at bo flere sammen. Derudover får man jo nogle sociale fordele og kan deles om udgifter til f.eks. rengøring, fællesarealer osv., siger Anders Hyldborg, BoligPortals CEO.
