01. juni 2026

|

Pressemeddelelse

Danske Sunclass Airlines flyver norske VM-helte hjem til fejringen i Oslo

Efter Norges historiske VM-bronze i ishockey er det danske flyselskab Sunclass Airlines, der sørger for at bringe de norske hockeyhelte hjem til den officielle fejring i Oslo.

Danske Sunclass Airlines flyver norske VM-helte hjem til fejringen i Oslo
Af: Spies | Foto: Spies/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Da holdets oprindelige rejseplan gjorde det vanskeligt at nå hjem i tide til hyldesten på Ullevaal Stadion mandag aften, indsætter Sunclass Airlines et særligt charterfly for at hente spillere, ledere, støtteapparat og familiemedlemmer i Zürich og flyve dem direkte til Oslo.

Flyvningen gennemføres med et af Sunclass Airlines’ Airbus A321-fly og opereres af de danske kaptajner Nicolai Bondo og Patrick Wayne Hansen, som sammen med resten af besætningen er blevet mobiliseret med kort varsel for at sikre, at de norske VM-helte når hjem til fejringen.

Sunclass Airlines har hovedkontor i København og er en del af Nordic Leisure Travel Group, der også omfatter Spies, Ving og Tjäreborg.

Sunclass Airlines er et dansk flyselskab med nordiske rødder, og derfor er vi særligt stolte over at kunne hjælpe, når en historisk sportspræstation samler hele Norden. På få timer har vores medarbejdere, piloter og operationelle teams fået denne flyvning på plads, så de norske hockeyhelte kan komme hjem til den modtagelse, de fortjener. Det viser, hvad vi kan, når vi løfter i fællesskab på tværs af landegrænser siger Valdemar Warburg, CEO i Sunclass Airlines

Petter Stordalen, medejer af Nordic Leisure Travel Group, glæder sig over, at koncernen kan bidrage til den historiske hjemrejse.

Vores branche handler om mennesker og oplevelser. Da vi blev opmærksomme på, at det norske landshold risikerede at gå glip af hyldesten hjemme i Norge, ønskede vi at hjælpe. Vi er stolte over, at Sunclass Airlines kan bidrage til at samle holdet, familierne og hele Norge omkring en historisk sportspræstation , siger Petter Stordalen.

Sunclass Airlines ønsker samtidig at lykønske det norske ishockeylandshold med den historiske VM-bronze og ser frem til at bringe spillerne sikkert hjem til fejringen i Oslo.

Om Sunclass Airlines

Sunclass Airlines er et dansk flyselskab med hovedkontor i København og en del af Nordic Leisure Travel Group. Selskabet flyver hvert år millioner af gæster for Spies, Ving og Tjäreborg og opererer en moderne Airbus-flåde på tværs af Norden

Sunclass Crew; Nicolai Bondo Rasmussen Patrick Wayne Hansen Christian Nicolai Olsen Lotta Rost Bendik Hansen Anita Høgh Anett Bjørnsrud Lise-Lotte Rost
Nøgleord
SportTrafik & transportErhverv
Event Information