31. august 2026

|

Pressemeddelelse

Dance klassikere som du aldrig har hørt dem før! Ministry of Sound bringer nyt storslået koncertkoncept til Danmark.

Det ikoniske dance musik - og underholdnings powerhouse bringer deres storslåede liveoplevelse Ministry of Sound Classical til Danmark med to koncerter, hvor elektroniske dance hits fortolkes i samspil med Danish Philharmonic Orchestra. Oplev det i DR Koncerthuset, København og Sydjysk Sparekasse Skansen, Sønderborg i 2027.

Dance klassikere som du aldrig har hørt dem før! Ministry of Sound bringer nyt storslået koncertkoncept til Danmark.
Af: All Things Live ApS | Foto: PR

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Ministry of Sound Classical

bringer de bedste og nøje udvalgte numre fra dance musikkens historie til fortolkning sammen med det storslåede Danish Philharmonic Orchestra, der stiller op med fuld symfoniorkester, i en enestående liveoplevelse for første gang i Danmark.

Der findes næppe et navn mere synonym med natklubkultur end Ministry of Sound. Den legendariske London-klub var hjertet for den voksende house-scene i 1990’erne, og er et af klodens største brands inden for dance musikken.

De er ligeledes kendt for at lave udsolgte shows i hele verden, og har nu slået kræfterne sammen med talentfulde klassiske musikere fra flere lande, og skabt Ministry of Sounds fortolkning af, hvordan en koncert med et klassisk orkester kan lyde.

I konceptet omarrangeres dance-favoritter i nye fortolkninger i samspil med det prominente Danish Philharmonic Orchestra, fantastiske vokalister, tilsat en lyd – og lysoplevelse ud over det sædvanlige.

Ministry of Sound Classical har allerede udsolgt ikoniske Royal Albert Hall, stået øverst på plakaten til store festivaler som Gone Wild Festival, The Big Festival og Silverstone Festival, og dermed cementeret deres status som en af de mest spændende og innovative livemusikoplevelser.

Oplev store dance hits fra 90’erne og mere – bland andet: Darude - ”Sandstorm”, Dario G -”Sunchyme”, Faithless -”Insomnia”, Fatboy Slim - ”Right Here, Right Now”, og mange flere dansegulvshymner, som du aldrig har hørt dem før.

MINISTRY OF SOUND CLASSICAL 30. OKTOBER 2027 – SYDJYSK SPAREKASSE SKANSEN, SØNDERBORG

31. OKTOBER 2027 – DR KONCERTHUSET, KØBENHAVN

BILLETSALGET STARTER: 3. SEPTEMBER KL. 11.00

BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK

Nøgleord
KulturOplevelser
Event Information