Copenhagen Marathon bliver i år med en helt ny rute gennem København og Frederiksberg, og vi ser frem til ikke bare at vise de rekordmange løbere, hvad Danmarks hovedstad har at byde på. Vi glæder os også til at invitere beboere, familier, venner og medrejsende tilskuere til at tage del i en festlig begivenhed, hvor løberne i den grad fortjener og nyder opbakningen, siger Lars Nissen, eventchef hos arrangøren, Sparta Atletik & Løb.15 steder på den 42.195 km lange rute er der planlagte underholdningszoner, hvor stemningen er ekstra god.
Trafikale ændringer søndag d. 11. maj
Indre by, Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Frederiksberg er påvirket af flere trafikændringer og parkeringsforbud. Hele maratonruten spærres for trafik fra kl. 7:00 om morgenen og er senest genåbnet kl. 16.30. På Frederiksberg er alle gader åbnet senest kl. 15.00.- Det er muligt at krydse ruten på de markerede krydsningspunkter, som du kan se i det interaktive rutekort: Orienter dig på det interaktive kort
- Fodgængere og cyklister bedes følge instruktioner fra officials ved krydsning af ruten.
- Bemærk, at der vil være parkeringsforbud flere steder i byen på selve dagen. Ulovligt parkerede biler kan blive fjernet for ejers regning.
- Ved start/mål på Øster Alle gælder udvidede afspærringstider.
- Gaderne på løberuten genåbner, efterhånden som løberne passerer forbi.
