14. september 2026

|

Pressemeddelelse

Copenhagen Half Marathon indfører lotteri og gør plads til flere

Den 16. september åbner lotteriet til CPH Half 2027. Interessen for de store motionsløb i København fortsætter med at vokse, og når CPH Half vender tilbage i 2027, bliver der plads til 45.000 løbere.

Copenhagen Half Marathon indfører lotteri og gør plads til flere
Af: Sparta Atletik og Løb | Foto: Copenhagen Half Marathon

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil man være blandt de 45.000 løbere til næste års CPH Half, vil vejen til startstregen gå gennem et lotteri. Fra den 16. september kan interesserede gratis registrere sig.

Interessen for de store motionsløb i København er vokset markant de seneste år, og Sparta Atletik & Løb forventer igen stor interesse, når CPH Half vender tilbage den 19. september 2027 efter årets World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26. Derfor øges kapaciteten til 45.000 løbere.

”Vi kan mærke, at mange glæder sig til at få CPH Half tilbage, og samtidig fortsætter interessen for de store motionsløb med at vokse. Derfor er vi glade for, at vi kan gøre plads til 45.000 løbere i 2027. Når efterspørgslen er så stor, skal adgangen til startnumrene også fungere på en måde, hvor alle har en fair og lige chance for at få et startnummer.” siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør hos arrangørerne Sparta Atletik & Løb.

Den store efterspørgsel er baggrunden for, at først-til-mølle-princippet nu erstattes af et lotteri. CPH Half 2025 blev udsolgt på blot 2,5 timer, mens mange løbere fortsat sad i kø. Med den nye model får interesserede i stedet 14 dage til at registrere sig til lotteriet.

Fakta: Sådan fungerer lotteriet

  • 16.-30. september:
  • Individuelt eller som gruppe:
  • Fra 5. oktober:
  • Løbende lodtrækning:
  • Alle får besked:

Fakta om CPH Half 2027

  • CPH Half afholdes søndag den 19. september 2027
  • Der er plads til 45.000 deltagere
  • Løbet arrangeres af Sparta Atletik & Løb, som er en non-profit forening. Overskuddet går til at sikre gode betingelser for børn, unge og eliten, der dyrker løb og atletik i foreningen samt til Spartas arbejde med at udvikle og optimere eventområdet
Nøgleord
SportFritidOplevelser
Event Information