01. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Bravo Tours melder sig på banen: Thailand på kortet fra Aarhus Airport

Bravo Tours bliver nu en del af de mange rejseselskaber, der sender midt- og østjyderne mod favoritdestinationer fra Aarhus Airport. Det giver endnu engang flere valgmuligheder for de rejsende. Bravo Tours tilføjer solskinsfavoritterne i Spanien med Costa del Sol, Costa Blanca, Mallorca og det solsikre Tyrkiet i sommersæsonen - men øger samtidig mulighederne for solskin i de mørke vintermåneder ved at sætte Thailand på kortet fra Aarhus Airport. Her kan rejsende opleve kulturen i Bangkok, udforske eksotiske strande i Phuket, Koh Chang og Krabi og slappe af på familievenlige hoteller. Det nye samarbejde annonceres samtidig med, at Aarhus Airport afslutter september og endnu en måned med passagervækst.

Bravo Tours melder sig på banen: Thailand på kortet fra Aarhus Airport
Af: Aarhus Airport | Foto: AI-genereret med Google Gemini

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Bravo Tours skriver sig på listen af rejseselskaber, der tilbyder rejser fra Aarhus Airport. Det giver de midt- og østjyske rejsende flere muligheder for at komme ud i verden, uanset om man er på jagt efter storby- eller solferie. Med fire sommerruter og et væld af hotelmuligheder i Tyrkiet, på Costa Blanca, Costa del Sol og Mallorca får de rejsende fra næste år endnu flere muligheder for at rejse mod sol og store oplevelser fra deres lokale lufthavn.

Allerede i år byder vintersæsonen på en spændende oversøisk nyhed, da midt- og østjyderne sammen med Bravo Tours nu også har mulighed for at flyve mod solskinstimerne i Thailand - med et enkelt stop i København. Destinationen er blandt Bravo Tours’ mest efterspurgte rejsemål og kendt for sine hvide sandstrande, enestående natur, frodige nationalparker, farverige markeder og et imødekommende lokalliv, der gør destinationen ideelt for både familier, par og eventyrlystne rejsende. Et rejsemål, der appellerer bredt og giver gæsterne mulighed for at skræddersy ferien præcis efter deres ønsker.

Aarhus Airport bliver efterspurgt blandt vores gæster, og derfor er vi utrolig glade for nu at kunne tilbyde de mest populære sommerdestinationer og Thailand herfra. Thailand er med Bangkok, Hua Hin, Phuket, Koh Chang, Krabi og Koh Samet et af vores stærkeste rejsemål, og vi ved, at mange midt- og østjyder drømmer om at flyve dertil. Nu gør vi Bravo Tours endnu mere tilgængelig for de rejsende.

Gitte Søndergaard, CEO / administrerende direktør, Bravo Tours

Tilføjelsen af Thailand og de fire solskinsfavoritter markerer et vigtigt skridt i Aarhus Airports vækststrategi, hvor et stærkt udbud af ruter og pakkerejser sikrer flere rejsemuligheder: Både i forhold til langdistance-, vinter- og sommerrejser. Med samarbejdet med Bravo Tours styrker Aarhus Airport sin position som et sted, hvor store oplevelser starter og får samtidig mulighed for at imødekomme den stigende efterspørgsel fra både familier, par og individuelle rejsende, der ønsker flere forskellige muligheder for pakkerejser.

At midt- og østjyderne nu kan starte deres charterrejse til Thailand fra Aarhus Airport er en milepæl for både vores passagerer og for Aarhus Airport. Det er en destination, vi er stolte af at kunne tilbyde i samarbejde med Bravo Tours. Samtidig rammer de fire sommerdestinationer lige ned i danskernes favoritter og gør vores charterprogram endnu stærkere. Med Bravo Tours ombord får rejsende i hele Midt- og Østjylland flere valgmuligheder tæt på hjemmet - og endnu flere grunde til at vælge Aarhus som deres afrejselufthavn.

Lotta Sandsgaard, administrerende direktør, Aarhus Airport

Rejsende kan allerede nu booke rejsen til Thailand, mens de godt kan vente lidt med at pakke håndklæderne, hvis rejsen går til Costa del Sol, Costa Blanca, Mallorca eller Tyrkiet. Billetterne her forventes til salg i slutningen af året på Bravo Tours’ hjemmeside.

Nyheden om samarbejdet med Bravo Tours og flere muligheder for at opleve verden annonceres i forlængelse af otte vækstmåneder i 2026. Ved udgangen af september 2026 leverer lufthavnen en samlet passagervækst på 8,7% sammenlignet med september 2025. I september 2026 rejste 64.114 passagerer fra Aarhus Airport mod 58.979 i september 2025. År til dato betyder det en samlet passagervækst på 17%.

Nøgleord
ErhvervTrafik & transportOplevelser
Event Information