Millionerne strømmer ud af finansministeriet her til morgen, hvor regeringen præsenterer sit forslag til finanslov.
Der er afsat 50 mio. kroner til oprettelsen af en ny forebyggelsesfond, der blandt andet skal knække den stigende stresskurve.
Hvert år mister tusindvis af danskere evnen til at gå på arbejde på grund af stress. Det koster samfundet milliarder. Og det kan vi godt gøre noget ved siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne, der repræsenterer 28 fagforbund med end en halv mio. medlemmer
Raske mennesker, der går på arbejde er kernen i vores sunde økonomi. De sikrer penge til forsvar og sikkerhed. Vores fælles velfærd og grønne omstilling. Derfor er kickstarten på denne her fond nærmest historisk. Ikke mindst fordi det er begyndelsen på at kunne regne med forebyggelse som et reelt plus på bundlinjen. Og første skridt mod reelle andengenerationsreformer siger Tomas Kepler
Akademikerne har beregnet, at en reduktion af stressramte på 20 procent kan give en velstandsgevinst på 11 milliarder kroner og over 11.000 flere i arbejdsstyrken.
Regning til de nedslidte er ”det sidste man har brug for”
Regeringen foreslår samtidig at skære i seniorpensionen for de mest nedslidte, hvor man fremover ikke blot skal være for syg til at passe sit job, men for syg til at passe et hvilket som helst job, inden man kan trække sig tilbage.
Jeg er meget imod, at regeringen vil lade de allermest nedslidte betale regningen for andre af deres politiske initiativer. Vi taler om mennesker, der er så udbrændte, at de ikke kan passe deres arbejde. Det sidste man har brug for, når helbredet siger stop, er flere forhindringer. I stedet bør de efter et langt arbejdsliv have mulighed for at trække sig værdigt tilbage, siger Tomas Kepler
I regeringsgrundlaget er der lagt op til en trepart om netop tilbagetrækning.
Jeg håber, at flere af forligspartierne bag seniorordningen vil give det arbejde en reel mulighed for at komme frem til noget godt. Uden på forhånd at give regningen til de svageste. Mit udgangspunkt er, at det er bedre at få sunde og raske mennesker til at arbejde længere under de rette vilkår, end at tvinge nedslidte mennesker siger Tomas Kepler
I Akademikernes udspil til en ny pensionsmodel, vil initiativer inklusiv reduktionen af stress samlet set øge arbejdsudbuddet med 35.000 og 11 mia. kroner i øget velstand.
Krav om studiejob og fratagelse af SU er et forkert sted at lede
Regeringens forslag om, at arbejdsløse dimittender kun får ret til dagpenge, hvis de har haft et studiejob, og at hjemmeboende studerende kan vinke farvel til deres SU, får også kritik fra Akademikerne.
Det er givtigt for studerende at have et studiejob. Derfor har langt de fleste et. Men for mange er det ikke viljen til at tage et studiejob, der mangler. Det er timer i døgnet siger Tomas Kepler
Han fremhæver blandt andet jordemoderstuderende, der arbejder i skiftehold som del af deres uddannelse i ulønnet praktik, og studerende på de nye komprimerede 1-årige kandidatuddannelser, der også studerer i sommerferien.
Studerende uden for de store byer har også mere vanskeligt ved at finde et studiejob. Fordi der ikke er samme udbud som i København. Og samtidig rammer forslaget studerende med mentale udfordringer, der bruger mange kræfter på studierne. Det kan i sidste ende svække den danske model, når færre ser grund til at melde sig ind i en a-kasse siger Tomas Kepler
Danmarks råstof er viden
Akademikerne roser til gengæld regeringen for den fremsynede investering på uddannelses- og forskningsområdet. Forslaget fra regeringen om bl.a. at øremærke 700 mio. kroner ekstra til forskning årligt udover 1 % målsætningen, og oprettelsen af 2000 ekstra bachelorstudiepladser, der reducerer beskæringen fra uddannelsesreformen, er vigtigt for Danmarks konkurrenceevne. Mens forslaget om at afskaffe merfradraget for virksomheders forskning og udvikling får kritik for at svække innovationen og gøre det mindre attraktivt at investere i viden.
Danmarks råstof er viden, og i en usikker og omskiftelig verden er det værd at hæfte sig ved de store skridt, som regeringen lægger op til ved at investere mere i forskning end den ellers sagnomspundne 1 % målsætning, og at gøre op med nogle af bindingerne fra kandidatreformen ved at tilføre flere studiepladser. Det er et stort skridt i den rigtige retning siger Tomas Kepler
