11. november 2026

|

Pressemeddelelse

Adam McMillan genvalgt til KFUM og KFUK's Hovedbestyrelse som kasserer

I weekenden blev Adam McMillan Mikkelsen genvalgt til KFUM og KFUK’s Hovedbestyrelse, hvor han fortsætter i rollen som kasserer.

Adam McMillan genvalgt til KFUM og KFUK's Hovedbestyrelse som kasserer
Af: Sara Amos Olsen | Foto: KFUM og KFUK

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Han glæder sig til bestyrelsesarbejdet og vil have fokus på at udvikle KFUM og KFUK som en børne- og ungdomsorganisation, der er flere, der kender til.

Jeg har siddet i Hovedbestyrelsen de seneste to år som kasserer og talsperson. Jeg vil rigtig gerne arbejde videre med den store målsætning om at tage vores organisation og åbne lidt mere op og lave en stor oversættelsesopgave af: Hvad er det, vi står for, og hvad er det, man laver derude i den store, vide verden?, fortæller 29-årige Adam McMillan Mikkelsen, der er vokset op i Tarm, og i dag bor i København.

Skabe gode rammer

Han glæder sig til at fortsætte bestyrelsesarbejdet, hvor han vil skabe gode rammer for KFUM og KFUK’s lokalforeninger, så de har de muligheder for at gøre en forskel for børn og unge.

Jeg tror ikke, der er noget hovedstyrelsesmedlem, der nogensinde har forandret livet for et barn eller et ungt menneske. Men jeg ved, at der er mange af vores frivillige, som forandrer livet hver dag for børn og unge. Jeg har selv erfaret det. Forandringerne sker lokalt i foreningerne, hvor børn og unge møder frivillige, og som medlem af Hovedbestyrelsen vil jeg gøre mit bedste for, at KFUM og KFUK’s lokalforeninger har de bedste rammer og forudsætninger for at lykkes med den opgave.

Event Information