Et pusterum midt i storbyen
Kilden er meget mere end tøjvask og brusebad. Det er et nærværende og omsorgsfuldt initiativ, der skaber et trygt rum i storbyen. Her kan udsatte borgere få varme, renlighed, ro og menneskelig kontakt. Vognen er inddelt i fire zoner: vaskerum, baderum, toilet og pusterum – hver især designet til både praktisk brug og samtale med områdets socialrådgivere. Vaskevognen er bemandet af frivillige tre dage om ugen og er gratis at benytte for alle.Et fælles ansvar
Projektet er medudviklet og finansieret af Nortec, med stærk støtte fra AKB København, som stiller vand og el til rådighed, Sharing Copenhagen (Københavns Kommune) har ydet vigtig støtte gennem godkendelser og samarbejde om placering og drift. Idéen til Kilden opstod i mødet mellem Flemming Biirsdahl, organisationsbestyrelsesmedlem i AKB København, og Tanja Christabel, bæredygtighedschef i Nortec. Med hjerte og engagement har de sat fokus på et af de mest basale – og ofte oversete – behov blandt socialt udsatte.Adgang til rent tøj og et varmt bad skal ikke være et privilegium – det skal være en selvfølge. Med dette projekt ønsker vi at give et vigtigt bidrag til nogle af de mennesker, der har allermest brug for det. For Nortec handler det om ansvarlighed, varme og menneskelighed, udtaler Tanja Christabel, bæredygtighedschef i Nortec Når hverdagen er allermest nådesløs, er det de udsatte, der bliver glemt først. Kilden er et stille opråb: Du er ikke usynlig. Et varmt bad og rent tøj forandrer ikke alt – men det giver styrke, værdighed og et glimt af håb. Og det burde være en selvfølge, tilføjer Flemming Biirsdahl, AKB København Nyvasket tøj og et varmt bad kan lyde som en selvfølge for de fleste. Men der er mangel på steder i København, hvor hjemløse kan få et brusebad og adgang til en vaskemaskine. Udsatte mennesker har samme behov som alle andre og vil og skal behandles med værdighed. Jeg vil følge Kildens fine initiativ og ser frem til at se, hvilke erfaringer de gør sig, siger Karina Vestergård Madsen, socialborgmester.
