20. september 2024

|

Pressemeddelelse

Amager fejrer 40 år med hiphop: Oplev genrens fødested og stjernespækket line-up til fem forskellige events

Dansk hiphop fylder 40 år og fejres på Amager med fem arrangementer og et stjernespækket line-up, inklusive Nik & Jay og Raske Penge. Deltag i en bustur til ikoniske steder i hiphop-historien.

Amager fejrer 40 år med hiphop: Oplev genrens fødested og stjernespækket line-up til fem forskellige events
Af: Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Foto: Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du til breakdance, rap og graffiti? Så kom til hiphop-festivalen AmarGetON! på Amager.

Festivalen er en fejring af dansk hiphop, der i år har 40-års jubilæum. Ved fem stjernespækkede arrangementer kan du opleve talks, busture og koncerter, der alle hylder den brede, danske hiphop-kultur.

Uanset om du er newbie, wannabe eller old school, er der helt sikkert et arrangement for dig.

Tag for eksempel med på episk bustur med en flok af de mest betydningsfulde hiphop-personligheder fra bl.a. Amager. Her kommer du rundt til de steder, hvor den danske hiphop blev født, blomstrede, slog rod og inspirerede.

”Hiphop har haft stor betydning for byens og borgernes udtryk og udvikling. Tag bare breakdance, der startede som et undergrundfænomen og senest var på OL-programmet – selvom det blev en kort fornøjelse, så er hiphop kulturhistorie, og derfor skal vi også fejre dens jubilæum. For i København skal der være plads til alle former for kultur,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).

Festivalen løber fra den 24. september til og med den 5. oktober 2024. Du kan læse mere om arrangementerne og sikre dig billet via Amargeton | BrugByen (kk.dk)

Festivalen er støttet af Amager Vest Lokaludvalg, Amager Øst Lokaludvalg, Musikforeningen 5-øren og Københavns Kommune.

 
Event Information